Jobbeskrivelse:
Seneste jobinformation fra Fredericia Kommune til stillingen som Børne- og ungerådgiver til Familieafdelingens Børneteam. If the Børne- og ungerådgiver til Familieafdelingens Børneteam ledige stilling i Danmark matcher dine kvalifikationer, bedes du indsende din ansøgning eller dit CV direkte gennem den opdaterede Jobkos jobportal.
Bemærk venligst, at det ikke altid er nemt at søge job, da kandidater skal opfylde visse krav sat af virksomheden. Vi håber, at karrieremuligheden hos Fredericia Kommune til stillingen som Børne- og ungerådgiver til Familieafdelingens Børneteam nedenfor matcher dine kvalifikationer.
Børne- og ungerådgiver til Familieafdelingens Børneteam
Vil du være med til at skabe en god hverdag for børn, unge og deres familier i Fredericia? Vi opnormerer Familieafdelingen med fem børne- og ungerådgivere og søger en engageret kollega til en fast stilling i Børneteamet. Har du erfaring med målgruppen 3-12 år og arbejder du med relationer og inddragelse i centrum, vil vi meget gerne høre fra dig.
Derfor opnormerer vi
Med opnormeringerne ønsker vi at styrke det gode værtskab i mødet med familierne. Det gør vi blandt andet ved at sikre:
- at familierne oplever en stabil og kontinuerlig kontakt til deres børne- og ungerådgiver
- at sagstallet giver mulighed for reel inddragelse og nærvær i samarbejdet med familierne
- at vi overholder tidsfrister
- at vi arbejder tværfagligt og tror på vi er bedst sammen med andre.
- at vi arbejder mere målrettet med at forebygge anbringelser ved rette hjælp i hjemmet
- at vi skaber gode overgange, så familierne oplever en helhedsorienteret og koordineret indsats
- at vi dyrker et attraktivt arbejdsmiljø med færre sager og plads til mere kvalitet og udvikling i arbejdet.
Duhar en oprigtig interesse i, at alle beslutninger træffes med stor inddragelse af barnets ønsker for eget liv, og med involvering af forældrenes kendskab og omsorg for barnet.
Du sikrer, at løsninger baserer sig på de relationer, der er tættest på barnet - uanset alder, baggrund og funktionsniveau. Samtidig er du optaget af at arbejde i proces, hvor de forskellige perspektiver og nuancer kommer med i spil, i forhold til at forstå barnets og familiens situation.
Vi ønsker altid at de børn, unge og familier vi er i kontakt med i Familieafdelingen, føler sig reelt inddraget, og at de mærker at have indflydelse og medbestemmelse i eget liv.
Vi vægter i særlig grad, at du
- er uddannet socialrådgiver eller socialformidler.
- har erfaring med myndighedsarbejde - gerne erfaring eller lyst til at lære området at kende.
- er oprigtigt interesseret i at møde familiens livshistorie og har øje for, at al kommunikation er et udtryk for et ønske om at blive forstået.
- sætter en ære i at dokumentere dit arbejde og dermed sikre familiernes retssikkerhed. Du arbejder systematisk og kan strukturere din tid, så du når dine deadlines.
- arbejder med en høj grad af inddragelse af familiens private og professionelle netværk, og har en anerkendende, positiv og venlig tilgang til borgere og kolleger.
- tager medansvar for at holde et højt fagligt niveau, ved at arbejde ud fra den gældende lovgivning og inddrager relevant faglig viden og teori i din sagsbehandling.
- har erfaring med DUBU og anvenderICS som din faglige forståelsesramme.
Familieafdelingen - vores organisering og arbejde
Familieafdelingen er i vækst og kommer til at bestå af 70 børne- unge rådgivere, en leder, fire teamledere, to tværgående faglige konsulenter og tre faglige koordinatorer fordelt på teamene Handicap, Børn og Unge.
Vores kerneopgave er at skabe positiv forandring og udvikling for de børn og unge, der for en periode er i vores faglige hænder. Vi arbejder med afsæt i Barnets lov og har et stærkt fokus på inddragelse og hjælpsomhed.
Vores tilgang
Vi tror på, at reel inddragelse af familier skaber ejerskab og motivation for forandring. Alle børn og familier er kloge i eget liv, og de har evner og ressourcer, der kan understøttes og udvikles. Vi arbejder ud fra en overbevisning om, at den professionelle relationskompetence er et fundament for respektfuld, inddragende og saglig kontakt. Vi arbejder aktivt med børnesynet i vores politik for børn, unge og uddannelse.
Langvarige og holdbare løsninger opnås bedst, når netværket og de professionelle samarbejder om indsatsen for barnet. Derfor arbejder vi aktivt med inddragende netværksmøder og familierådslagninger, som vi er i fuld gang med at implementere.
- En afvekslende arbejdsdag med stor indflydelse på tilrettelæggelsen af opgaver.
- Engagerede fagligt dygtige og gode kolleger.
- En afdeling, der er optaget af fagpersonlig udvikling og en hjælpsom indsats/rådgivning
- Oplæring og træning i inddragende metoder f.eks. inddragende netværksmøder og familierådslagninger
- Den øvrige nødvendige oplæring i relevante arbejdsopgaver og arbejdsgange
- Nærværende og respektfuld ledelse, som tager del i ansvaret og giver vejledning.
- Fleksible arbejdstider samt mulighed for at arbejde hjemmefra, når opgaverne tillader det.
- Supervision, debriefing og løbende faglig sparring.
- Leder af Familieafdelingen Linette Brix Jessen, 61 92 92 93.
Send gerne en sms, og vi kontakter dig hurtigst muligt.
Løn og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Ved ansættelse vil der blive indhentet referencer og en straffeattest.
Ansættelsen er betinget af, at der kan indhentes en tilfredsstillende straffeattest.
Der indhentes desuden børneattest på medarbejdere, der som led i udførelsen af deres opgaver færdes fast blandt børn under 15 år og derved har mulighed for at opnå direkte kontakt med disse børn.
Fredericia Kommune er en tobaksfri arbejdsplads.
Der er tale om en stilling på 37 timer ugentligt.
Tiltrædelse senest 1. oktober 2026.
Ansættelsessamtaler
Vi forventer at afholde samtaler 10. august 2026.
Teamleder
Belinda Linschoten, 50965401
(Ferie uge 28, 29 og 30)
Leder af Familieafdelingen
Linette Brix Jessen, 61 92 92 93
Send gerne en sms, og vi kontakter dig hurtigst muligt
Jobkategori: Administration og Sagsbehandling
Stillingsbetegnelse: Socialrådgiver, Socialrådgiver/socialformidler
- Fredericia Kommune ligger midt i landet, midt i naturen og midt i Trekantsområdets vækstcentrum. Her er du tæt på job- og karrieremuligheder, vand, strand, skov, kultur og shopping.
- Danmarks naturkanon i baghaven og bynær badestrand.
- Pasningsgaranti og et bredt udvalg af ungdomsuddannelser.
- Historisk bykerne med spisesteder, shopping og spændende butikker.
- Kanalbyen ved Lillebælt – en ny bydel med attraktive og moderne boliger, kunst i verdensklasse, byhaver, kanaler og liv.
- Kulturliv i særklasse med flere spillesteder, Fredericia Musicalteater, store events – herunder 6. Juli-Dagene.
- Danmarks transport- og logistikcentrum og hjemsted for flere store virksomheder som Arla Foods, Google, Carlsberg, Ørsted.
- DK2020 kommune med internationale standarder for den grønne omstilling.
#J-18808-Ljbffr
Jobinfo:
- Virksomhed: Fredericia Kommune
- Stilling: Børne- og ungerådgiver til Familieafdelingens Børneteam
- Arbejdssted: Danmark
- Land: DK
Sådan indsender du en ansøgning:
Efter at have læst og forstået kriterierne og minimumskravene til kvalifikationer forklaret i jobinformationen Børne- og ungerådgiver til Familieafdelingens Børneteam at the office Danmark ovenfor, bedes du straks færdiggøre dine ansøgningsdokumenter såsom ansøgning, CV, kopi af eksamensbevis og andre bilag som forklaret. Indsend via linket 'Næste side' nedenfor.
Næste side »