Seneste jobinformation fra Copenhagen Airports A/S til stillingen som Security Officer - Security Airport Guard. If the Security Officer - Security Airport Guard ledige stilling i Danmark matcher dine kvalifikationer, bedes du indsende din ansøgning eller dit CV direkte gennem den opdaterede Jobkos jobportal.
Bemærk venligst, at det ikke altid er nemt at søge job, da kandidater skal opfylde visse krav sat af virksomheden. Vi håber, at karrieremuligheden hos Copenhagen Airports A/S til stillingen som Security Officer - Security Airport Guard nedenfor matcher dine kvalifikationer.
I Københavns Lufthavn (CPH) er sikkerhed og tryghed en forudsætning for, at millioner af passagerer, medarbejdere og samarbejdspartnere kan færdes sikkert hver eneste dag. Som Security Officer i Security Airport Guard (SAG) spiller du en central rolle i at sikre ro, overblik og høj sikkerhed på lufthavnens område gennem synlig tilstedeværelse og professionel indsats i en hverdag, hvor ingen dage er ens.
Din nye rolle
Som Security Officer i SAG er du med til at skabe tryghed og sikkerhed i en lufthavn, der er i drift døgnet rundt. Du løser en bred vifte af opgaver inden for beredskab, patruljering og ordensopgaver, hvor overblik, ansvarlighed og professionel adfærd er afgørende. Samtidig indgår du i et tæt samarbejde med kolleger, lufthavnens øvrige funktioner og eksterne myndigheder.
Dine primære arbejdsopgaver omfatter:
Assistance ved beredskabshændelser
Service- og ordensopgaver
Håndhævelse af sikkerhedsbestemmelser i CPH
Patruljering til fods og i køretøjer
Adgangskontrol og opholdskontrol
Vagtbetjening og bevogtning
Optagelse af rapporter ved hændelser
Bistå ved VIP/CIP-arrangementer
Yde service i samarbejde med myndigheder, lufthavnens kunder, ansatte og samarbejdspartnere
Din nye afdeling
Security Services & Crisis Response er sikkerhed fundamentet for alt, hvad vi gør. Vi har ansvaret for sikkerheden i hele lufthavnen og for det samlede beredskab – fra daglig kontrol og forebyggelse til håndtering af akutte hændelser.
SAG består af omkring 100 medarbejdere med forskellige baggrunde, køn, nationaliteter samt kulturer. Hver og en er en central del af sikkerhedsarbejdet i Københavns Lufthavn. Vi patruljerer lufthavnens område til fods og i køretøjer, håndterer hændelser, understøtter beredskabet og samarbejder tæt med både interne afdelinger og eksterne myndigheder.
Om dig
Vi leder efter personer, der ikke blot løser deres egne opgaver, men som aktivt bidrager til fællesskabet omkring dem. Du trives med at omgås mennesker med forskellig nationalitet, baggrund og kultur. Du udstråler venlighed og en naturlig myndighed, så vores kunder og samarbejdspartnere føler, de bliver behandlet med en professionel og servicemindet tilgang.
Du er parat og tør gå forrest i de svære situationer, men også når det fagligt kræver lidt ekstra, og svarene ikke er givet på forhånd. Samtidig ser vi gerne, at du har en høj mental styrke, da nogle opgaver kan være af alvorlig karakter.
Er du…
Er nysgerrig og har lyst til løbende at udvikle dine kompetencer og blive testet i disse
Bevarer roen og træffer gode beslutninger i pressede situationer
Kommunikerer respektfuldt og professionelt med både kolleger og kunder
Er en rutineret bilist med kørekort til kategori B
Har kendskab til IT på brugerniveau
Er et udpræget handlemenneske, der kan arbejde selvstændigt såvel som en del af et team
Taler, skriver og læser flydende dansk og har et godt mundtligt engelsk, svarende til et niveau, hvor du kan hjælpe/vejlede vores passagerer
Erfaring fra service-, sikkerheds-, luftfarts-, håndværks- eller beredskabsområdet er en fordel, men ikke et krav.
Da mange af vores opgaver er udendørs og af fysisk krævende karakter, er det vigtigt, at du har et godt helbred samt er i god fysisk form.
CPH som arbejdsplads
Københavns Lufthavne er en by i byen. Her bidrager tusindvis af mennesker på tværs af fagligheder og virksomheder til at holde lufthavnen i gang – døgnet rundt, året rundt.
I driften arbejder vi midt i det, der får lufthavnen til at fungere. Vi arbejder hver dag for at få fly i luften til tiden, få bagagen frem og sikre, at driften er sikker og effektiv fra første afgang, til sidste fly er på jorden igen.
Du træder ind på en arbejdsplads med fokus på samarbejde, faglig stolthet og ansvar, og hvor din indsats er afgørende for helheden.
Hvad vi tilbyder
I CPH gør vi os umage for at skabe gode rammer om din hverdag.
Du får adgang til medarbejdergoder, der både gør arbejdslivet lettere og giver balance i hverdagen. Det gælder blandt andet attraktive barselsvilkår (uanset køn), sundhedsforsikring for dig og din familie, pensionsordning, gratis parkering, gode transportmuligheder, samt træningsfaciliteter og adgang til sundhedscenter.
Samtidig bliver du en del af et mangfoldigt aktivt fællesskab med mulighed for personlig og faglig udvikling, sport, kultur og sociale aktiviteter.
Yderligere information
Du indgår i en turnusordning med dag-, aften- og nattevagter, 365 dage om året, med varierende mødetider og weekendarbejde. Du kan forvente at arbejde hver 2. weekend.
Aflønning sker i henhold til virksomhedsoverenskomsten.
Ansøgningsfrist
Seneste ansøgning: 26. juli 2026
Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive politigodkendt og opretholde godkendelsen gennem hele din ansættelse.
Læs mere om hvordan det er at være medarbejder hos os på cph.dk/job.
Efter at have læst og forstået kriterierne og minimumskravene til kvalifikationer forklaret i jobinformationen Security Officer - Security Airport Guard at the office Danmark ovenfor, bedes du straks færdiggøre dine ansøgningsdokumenter såsom ansøgning, CV, kopi af eksamensbevis og andre bilag som forklaret. Indsend via linket 'Næste side' nedenfor.
DETTE JOBOPSLAG ER UDLØBET (Over 30 dage siden).
Søg venligst efter de nyeste jobmuligheder på vores
Forside.
Beskr.: Podimo in Copenhagen is seeking a proactive Student Worker to support our Finance team with payroll and bookkeeping for 400+ employees across Europe. You will work closely with the Payroll Manager in...
Beskr.: Bluefin sushi is looking for a sushi cook Bluefin Sushi is looking for a sushi cookStart: As soon as possibleShifts: Between 11:30 and 22:0 – including some weekend shiftsAbout the job:Preparation of...
Beskr.: Dygtig og alsidig servicemedarbejder med orden i værktøjskassen til Vicevært KBHVil du være med til at gøre København klar? Kan du arbejde selvstændigt, og er du serviceminded og har praktiske evner?...
Beskr.: Københavns Kommune søger en SOSU-assistent eller sygeplejerske til en lille boafdeling med 8 beboere på Musvågevej i Nordvest. Du bliver en del af et tværfagligt team og deltager i oplæring af nye med...
Beskr.: Er du klar til at tage til søs som stewardesse/steward! Om stillingen Som stewardesse/steward til søs bliver du en central del af besætningen og har ansvaret for den daglige rengøring ombord på skibet...