Oversergent og vagtholdsleder til Vagt- og bevogtningselementet ved Flådestation Korsør at Forsvaret

Stilling Oversergent og vagtholdsleder til Vagt- og bevogtningselementet ved Flådestation Korsør
Opslået 23 Feb 2026
Udløbet 25 Mar 2026
Virksomhed Forsvaret
Lokation Danmark | DK
Jobtype Full Time

Jobbeskrivelse:

Seneste jobinformation fra Forsvaret til stillingen som Oversergent og vagtholdsleder til Vagt- og bevogtningselementet ved Flådestation Korsør. If the Oversergent og vagtholdsleder til Vagt- og bevogtningselementet ved Flådestation Korsør ledige stilling i Danmark matcher dine kvalifikationer, bedes du indsende din ansøgning eller dit CV direkte gennem den opdaterede Jobkos jobportal.

Bemærk venligst, at det ikke altid er nemt at søge job, da kandidater skal opfylde visse krav sat af virksomheden. Vi håber, at karrieremuligheden hos Forsvaret til stillingen som Oversergent og vagtholdsleder til Vagt- og bevogtningselementet ved Flådestation Korsør nedenfor matcher dine kvalifikationer.

Er du stærk til at danne relationer og trives du med ledelse og udvikling af medarbejdere så er det dig, vi søger Du får også en tjeneste med en mangeartet opgaveportefølje inden for vagt- og bevogtning, hvor hverdagen også vil bestå i at være stedfortræder for lederen af vagt- og bevogtningselementet. Du vil også komme til at stå i spidsen for at implementeringen af ny teknologi.

Om os.

Som en del af 3. Eskadre er kerneopgaven for Flådestation Korsør, at yde logistisk støtte til Søværnets skibe og myndigheder, herunder den operativ drift af flådestationen.

Vores evne til at yde service er omdrejningspunktet for vores daglige virke. Vi er altid klar til at støtte Søværnet og Forsvaret, døgnet rundt, året rundt og overalt i verden.

Flådestation Korsør består af en ledelse, en Operativ Støttesektion (OSS), en Basesektion (BSS) samt et Garnisonselement - i alt 105 medarbejdere.

Som oversergent og vagtholdsleder i Vagt- og Bevogtningselementet (VBE)er du en del af Basesektionen som desuden består af yderligere to elementer henholdsvis Havneelementet og Transportelementet.

Vagt- og Bevogtningselementet består af i alt 22 medarbejdere og jeres primære opgave er at skabe fysisk sikkerhed, så Flådestationen kan fungere under alle forhold.

Vagt- og Bevogtningselementet er kendetegnet ved en høj grad af professionalisme og har et stort lokalt kendskab til flådestationens opgaver, rytme og "geografi".

Vagt og bevogtning er et område i stor og konstant udvikling, hvor der skal ske en implementering af nye teknologier i forbindelse med at højne sikkerheden ved Flådestation Korsør.

Vi lægger særligt vægt på initiativ, udvikling, professionalisme, trivsel og frihed under ansvar.

Om stillingen.

Du skal i samarbejde med lederen af vagt- og bevogtningselementet, stå for den daglige koordinering og kontrol af det bevogtningsfaglige virke samt støtte i planlægning og koordination af elementets opgaver.

Du skal i samarbejde med lederen af vagt- og bevogtningselementet støtte med kontrol af arbejdstid og støtte vagtpersonellet i tastning af arbejds- og rejsetid.

Der vil være en stor grad af selvstændighed i opgaveløsningerne, hvilket kræver handlekraft, rettidig omhu og en struktureret tilgang.

Ved fravær af leder vagt- og bevogtningselementet vil du være dennes stedfortræder og skal i den forbindelse følge leder vagt- og bevogtningselementets retningslinjer.

Som vagtholdsleder vil du være ansvarlig for:

  • Varetagelse af virke som uddannelsesbefalingsmand ved vagt og bevogtningselementet i Korsør - for herunder at planlægge og tilrettelægge efteruddannelse, videreuddannelse og vedligeholdende uddannelse af personellet ved VBE KOR.
  • I samarbejde/samråd med LD VBE KOR, udarbejde og afgive bedømmelser (FOKUS) for underlagt personel.
  • I samarbejde/samråd med LD VBE KOR, afholde medarbejderudviklingssamtaler (tiltrædelses, opfølgnings-, udviklings- og aftrædelsessamtaler).
  • Være ansvarlig for implementeringen af ny teknologi og ressourcer såsom C-AUS.
  • Assisterer med, at Leder vagt- og bevogtningselementets ordrekompleks, vedligeholdes.

Sikkerhedsområdet er i dag under hastig forvandling og styret af et omskifteligt sikkerhedspolitiske verdensbillede. Det er derfor vigtigt, at du holder dig orienteret inden for dit funktionsområde, idet udviklingen i samfundet i større eller mindre omfang hurtigt kan få direkte konsekvenser for hverdagen, tjenesten, vagten og ikke mindst vores sikkerhedsberedskab.

Det militære sikkerhedsområde er ligeledes i en konstant teknologisk udvikling – og forventningen til dig er, at du har en naturlig interesse for udviklingen herunder er særligt motiveret til at drive den lokale udvikling og optimering af vagtcentralen – herunder være den ansvarlige med arbejdet af den lokale implementering af nye ressourcer - eksempelvis C-UAS.

Bevogtningstjenesten (vagten) for dig og dine kolleger bliver for tiden gennemført som 24 timers vagter.

Du vil referere til lederen af vagt- og bevogtningselementet.

Om dig.

Du er oversergent eller en meget kompetent sergent, der er vurderet egnet til næste niveau.

Er du ikke oversergent, skal du være godkendt hertil med henblik på indgåelse af en udviklingskontrakt, hvor de påkrævede MAU fag for, at kunne blive udnævnt oversergent gennemføres.

Du har en solid erfaring inden for Forsvaret – gerne fra flere organisatoriske niveauer og fra forskellige tjenestesteder og funktioner.

Derudover er der følgende krav:

  • Du har kørekort til kategori B.
  • Du har dansk og engelsk på et niveau svarende til 9. klasses afgangseksamen.
  • Hvis du ikke allerede er ansat i Forsvaret skal du bestå afprøvning inden ansættelse (afprøvningen består bl.a. af helbredsundersøgelse, fysisk test mm).
  • Du skal enten have en militærpoliti uddannelse eller bevogtningsuddannelsen (bevogtningsmodul 1 og 2).

Efter ansættelse er der følgende krav:

  • Kunne opretholde helbredsgodkendelse.
  • Bestå uddannelses- og kontrolskydninger på gevær og pistol.
  • Bestå kursus i udrykningskørsel.
  • Gennemføre basisomskoling til Søværnet, hvis du kommer fra Hæren eller Flyvevåbnet.

Vi søger en ny kollega, der har stor interesse for militær vagt og sikkerhed og forstår, hvad der kræves for at opretholde en høj standard i arbejdets udførelse. Du er ansvarsbevidst, tager initiativ og kan både arbejde selvstændigt og i små sammenspillede teams, hvor samarbejde og dedikation er nøglen.

Du har evnen til at holde hovedet koldt, selv når hverdagen er hektisk og du står foran udfordringer, der kræver hurtige beslutninger. Som en del af vagtholdet vil du være det første møde, mange har med Flådestation Korsør og derfor er det vigtigt, at du altid fremstår imødekommende og professionel, når du vejleder og støtter både Forsvarets egne medarbejdere og de besøgende. Dertil skal du, når situationen kræver det også kunne påtale, irettesætte og i værste fald indberette uacceptabel adfærd.

Vi forventer, at du som vagtholdsleder og en del af sergentgruppen altid går forrest, udviser initiativ og positiv motivation over for dine kolleger og i dine samarbejdsrelationer både civile og militære.

Din ledelsesstil skal være inddragende og med fokus på at skabe grundlaget for en tryg arbejdsplads og en stærk kultur som skal være præget af fælles værdier som kan understøtte samarbejdet og opgaveløsningen.

Du skal som vagtholdsleder og menneske favne bredt idet din medarbejdergruppe rummer alt imellem seniormedarbejderen og den nyansatte medarbejder, der netop har gennemført sin værnepligt.

Du og din familie skal være indstillet på, at du også skal arbejde, når andre har fri, da vagter også omfatter både weekender og helligdage.

Løn- og ansættelsesvilkår.

Stillingen er en oversergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en sergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse indenfor en kortere årrække.

I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på udnævnelse til oversergent efterfølgende. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.

Dit faste tjenestested vil være i Korsør.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet. Du skal kunne sikkerhedsgodkendes til HEM.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Du skal være opmærksom på, at der knytter sig fysiske og funktionsrelaterede helbredsmæssige krav til stillingen.

I stillingen er du til enhver tid forpligtet til at kunne opfylde de helbredsmæssige og fysiske krav, der er fastsat for funktionen – her A1 som betyder, at du skal kunne helbredsgodkendes til tjeneste i Danmark og sejlads i danske farvande.

KONTAKT OG ANSØGNING

Er du interesseret eller ønsker du at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte nærmeste leder oversergent Klaus Abildgaard Thomasen på tlf , e-mail 3E-KOR- eller chefen for Basesektionen orlogskaptajn Mads Kjærsgaard Sørensen på tlf , e-mail 3E-KOR-

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Birgit Dyrholm ved Personelkommandoen på telefon eller mail FPS-.DK.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er 15. februar 2026 og samtaler forventes afholdt umiddelbart efter. Ansættelse 1. april 2026 eller snarest derefter afhængig af dine nuværende uddannelses- og ansættelsesforhold.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om 3. Eskadre

  1. Eskadre er en eskadre i Søværnet, som omfatter spændende og alsidige arbejdspladser, på sejlende enheder såvel som landtjenestesteder.

I 3. Eskadre får du ansvar og anerkendelse, samt stor mulighed for personlig og faglig udvikling.

Eskadrens opgaver omfatter sømilitære opgaver med særligt fokus på farvandene i og omkring Danmark, herunder myndighedsopgaver af permanent karakter samt civilt relaterede samfundsnyttige maritime opgaver.

  1. Eskadre enheder løser Søværnets nationale opgaver 24/7/365.

Den største del af eskadrens enheder er beskæftiget med overvågning, suverænitetshåndhævelse, miljø- og transportopgaver samt søredning. Eskadrens enheder er desuden beskæftiget med uddannelse af officerselever.

Ud over de mange skibe er 3. Eskadre endvidere ansvarlig for drift af Flådestationerne Frederikshavn og Korsør, Kystredningstjenesten samt Søværnets Overvågningsenhed, med decentralt placerede enheder rundt om i landet.

  1. Eskadre passer på Danmarks farvande – altid

Jobinfo:

  • Virksomhed: Forsvaret
  • Stilling: Oversergent og vagtholdsleder til Vagt- og bevogtningselementet ved Flådestation Korsør
  • Arbejdssted: Danmark
  • Land: DK

Sådan indsender du en ansøgning:

Efter at have læst og forstået kriterierne og minimumskravene til kvalifikationer forklaret i jobinformationen Oversergent og vagtholdsleder til Vagt- og bevogtningselementet ved Flådestation Korsør at the office Danmark ovenfor, bedes du straks færdiggøre dine ansøgningsdokumenter såsom ansøgning, CV, kopi af eksamensbevis og andre bilag som forklaret. Indsend via linket 'Næste side' nedenfor.

DETTE JOBOPSLAG ER UDLØBET (Over 30 dage siden).
Søg venligst efter de nyeste jobmuligheder på vores Forside.

Lignende ledige stillinger

  Logistics Director at Orifarm A/S

Opslået: 2 weeks ago

Beskr.: Are you a strategic logistics professional who thrives on leading operations and driving business success? If so, we have an exciting opportunity for you! Join Orifarm as a Logistics Director and pl...

Virksomhed: Orifarm A/S | Lokation: Danmark